Tisvildelejeforeningens formål er at arbejde for at bevare Tisvildelejes særegenhed og skønhed.
Johannes V. Jensen og Niels Bohr havde begge sommerhus i Tisvilde: de brugte Tisvildeleje og Hegnet til at lade op og hente inspiration til at tænke stort. De havde brug for naturens skatkammer og enkelthed. Det har mennesker.
Tisvildeleje og Hegnet er i al sin enkelthed vore dages største luksus.
Tisvildelejeforeningen ønsker på balanceret vis at udvikle Tisvildeleje til en klassisk badeby.
En by, som tilbyder kulturelle og kommercielle tiltag af høj kvalitet - i formater, der passer til byen.
Tisvildeleje er ikke og skal ikke være et frilandsmuseum, men der er behov for ansvarlig og kritisk stillingtagen til mange af de events og tiltag, som i tiltagende grad afvikles i byen.
Tisvildelejeforeningen arbejder på at være medvirkende til at skabe balance i udviklingen af vores by til glæde og gavn for alle. Vores forening er allerede godt i gang med arbejdet, og vi tæller over 300 medlemmer.
Så meldt dig ind i dag (det er gratis) og vær med til at bevare og præge din by i en positiv retning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venlig hilsen
Bestyrelsen