Tinggården forener på en afslappet måde det gamle danske bondehus med et fransk funderet landkøkken. Vi har fokus på brugen af lokale råvarer af en overbevisende kvalitet. Vi laver mad med både hjerte, solidt håndværk og så vidt muligt lokale råvarer – ledsaget af gode, primært franske vine.
Vi har plads til i alt 100 gæster fordelt på tre spisestuer, ovnstuen, pejsestuen, udestuen og den nybyggede lade, hvor der også er mødefaciliteter og mulighed for selskaber. På lune dage kan yderligere 20 personer sidde under valnøddetræet i den brolagte gård, der i sig selv er et besøg værd.
I Landhandlen, bag ved selve restauranten, sælger vi friskbagt brød og hjemmelavede specialiteter.
Landhandlen fungerer også som Café med enklere retter end på selve Tinggården, men med samme tilgang til råvarerne.
Velkommen til.
Charlotte Vendorf og Jan Friis-Mikkelsen
Frederiksværkvej 182, 3300 Frederiksværk
Tlf. 4871 2235